------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

2 R.B.S.

2 R.B.S.(eller 2 Rigsbankskilling, som mærket også kaldes iblandt de korrekte filatelister) hører uden tvivl til de mest populære mærker iblandt de klassiske danske frimærker - mange vil nok foretrække det populæreste. Dette gør også mærket - sammen med de ret beskedne oplag - til et af de dyreste. Men det er også samtidigt et særdelest smukt mærke, som ikke kun nyder stor popularitet i danske samleres hjerter.

M. W. Ferslew forestod alle anstrengelser på frembringelsen af det smukke mærke, hvor han også ligeledes, havde ansvaret for hele trykningen. Thieles bogtrykkeri fremstillede mærkerne i bogtryk ovenpå dobbeltark forsynet med bundtryk Ia og Ib i kobbertryk udført af Ferslew. Efter Ferslews død overtog Thiele hele opgaven. Som 4 R.B.S. adskilles trykkene derfor også imellem et Ferslew og et Thiele - der kom nemlig kun 2 tryk. Oprindeligt skulle mærket have været klar til samme udgivelsesdag, som 4 R.B.S. - dette lykkedes ikke helt, da der havde været rigeligt af postyr med udgivelsen af 4 R.B.S. Men den 28. april 1851 var mærket klar til salg på Fodpostcontoiret, hvor mærket havde til opgave, at dække frigørelsen primært indenfor voldene i København. I Ålborg blev mærket efterfølgende tilladt som lokalporto fra 17. april 1852. Mærket blev også frigjort til anvendelse som lokalporto hos andre postkontorer, og disse mærker er yderst sjældne.

Hvert mærke har sine egne kendetegn, som kan bidrage til en pladning, hvad jo naturligvis kan være en filatelistisk givende og spændende opgave, men også overordentligt bekostelig. Nogle varianter har en større popularitet end andre og gælder det den spidse fodstreg fra Type 2, en retouchering eller en reservekliche, må der gribes lidt dybere i de dunkle lommer i pengepungen. Udover de individuelle kendetegn deles mærket op i ialt 10 typer, hvor hver trykplade består af 10x10 klicheer, som hver igen består af 2 lodrette rækker á 5 mærker.

Type 1
Type 6
Type 2
Type 7
Type 3
Type 8
Type 4
Type 9
Type 5
Type 10

Fig. 1. Placering af klichetype 1 - 10 i arket.

Begge tryk af 2 R.B.S. har vandmærke krone I. Der kendes endnu ikke mærker med omvendt vandmærke. Venstre ark er forsynet med bundtryk Ia og højre ark med bundtryk Ib.

Vandmærke I - lille krone. Bundtryk Ia. Bundtryk Ib.

Fig. 2. Vandmærke og bundtryk 2 R.B.S..

Ferslews tryk - 1. maj 1851:

Tryk
Første aflevering til frimærkekontrollen fra trykkeriet
Oplag i antal mærker
Farve(r)
Plade(r)
Bundtryk
Vandmærke
Ferslew
28. april 1851
101.800
Blå med let grønlig tone.
I - II
Ia - Ib.
Tydeligt.
I

Bundtryk udført af M.W. Ferslew i kobbetryk. Mærkebillede tegnet af M.W. Ferslew og trykt i bogtryk af H. H. Thieles trykkeri. Hyppigste annullering er stumt stempel, men der forekommer nummerstempler, hvor der ved andre nummerstempler end nummerstempel 1(Kjøbenhavn) må påregnes liebhaverpriser.

Thieles tryk - august 1852:

Tryk
Første aflevering til frimærkekontrollen fra trykkeriet
Oplag i antal mærker
Farve(r)
Plade(r)
Bundtryk
Vandmærke
Thiele
5. august 1852
377.500
Blå med let grønlig tone.
I - II
Ia - Ib.
Svagt og til tider usynligt.
I

Bundtryk og mærkebillede trykt i bogtryk af H. H. Thieles trykkeri. Mærker fra dette oplag er oftest annulleret med nummerstempel 1, men også stumme stempler samt andre nummerstempler kendes, hvor de prismæssige retningslinier ofte er de samme, som ved Ferslews tryk.

 

2 R.B.S. Thiele. Type 9. Plade I pos. 99. Nummerstempel 1 : Kjøbenhavn.