------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

1854.

Man måtte efterhånden erkende, at kun én værdi til håndtering af samtlige portotakster, ikke var tilstrækkelig. Til store eller anbefalede forsendelser skulle der anvendes betragtelige mængder mærker, når det navnligt gjaldt forsendelser til hertugdømmerne og det måtte løses på anden måde. Der var samtidig også et ønske om, at imødekomme den ulmende stemning i hertugdømmerne, hvor der fra udgivelsen af 4 R.B.S. havde været modstand, da al tekst på mærket var pure dansk. Møntenheden var jo også forskellig og det kunne ikke have sin rimelighed, at der skulle anvendes lommematematik til udregnelse af den korrekte porto. Postvæsenet henvendte sig til Ferslew med de store problemer tidligt i 1852 og der blev udfærdiget 2 udkast, som Ferslews enke afleverede til generalpostdirektøren kort efter Ferslews død d. 21. april 1852. Ferslew havde udfærdiget essays med Konge-portræt på et 8 R.B.S. mærke, som omregnet var 2,5 Schilling Curant, samt et 4 R.B.S. med Mercur-portræt - omregnet 1,25 Schilling Curant. Teksten "KONGELIGT POST FRIMÆRKE" var ændret til "K.G.L. POST F.R.M.", som jo også kunne betyde "Königliche Post Freimarke".

Nu syntes alt jo godt, men sådan skulle det ikke være. Kongen selv menes, at have værget sig ved, at skulle have sit portræt på de nye mærker, så igen måtte man finde på nye måder, at løse opgaven på. Gravør Josias Buntzen blev bedt om, at lave nye udkast samme år - hastigt skulle det være! Buntzen havde modificeret det oprindelige udseende af 4 R.B.S. med de af Ferlsew anvendte forkortelser, men endnu med værdien 4 R.B.S. Dette syntes man heller ikke just om. Men endelig havde man jo Eckersbergs udkast til 4 R.B.S., som jo indeholdte lige netop, hvad man søgte. Buntzen skulle derfor gravere de nye mærker ud fra dette essay og det skulle samtidig være en serie bestående af værdierne 2, 4, 8 og 16 skilling. Der blev derfor ingen omregning til tysk mønt på mærkerne, men blot betegnelsen "S." for skilling - eller Schilling naturligvis.

Fig. 1. Punkteret udfyldning.

Som ved de forrige udgaver blev bundtrykket udført i bogtryk på håndgjort papir af H. H. Thieles trykkeri. Kun på 4 skilling blev alle 4 bundtrykstyper anvendt, 2 skilling findes med bundtryk Ia og Ib - 8 og 16 skilling findes kun med bundtryk IIa.

Fig. 2. Vandmærke I - lille krone.

Bundtryk Ia. 2 og 4 sk. Bundtryk Ib. 2 og 4 sk. Bundtryk IIa. 4, 8 og 16 sk. Bundtryk IIb. 4 sk.

Fig. 3. Bundtryk på 1854-udgaven.

2 og 4 skilling er trykt i dobbeltark med 2 x 100 mærker, hvorimod 8 og 16 skilling blev trykt i enkelte ark á 100 mærker.

De bedst kendte varianter i udgaven er sikkert de store retoucheringer i 4 skillings trekantshjørner. Andre katalogiserede varianter findes også i 8 samt 16 skilling.

1854-udgaven er oftest annulleret med nummerstempler i sort farve - blå farve forekommer på visse nummerstempler. Blækannullering, bystempler(danske og udenlandske) og stumme stempler er også forekommende. Oprørsstempler fra Hertugdømmerne er sjældne.

Privattakning forekommer. I København havde firmaet Ballin & Sønner ladet alle værdier forsyne med takning 12. I Altona(Hamborg) blev et antal 4 skilling forsynet med takning 12 eller 13; nummerstempler 2 og 113. Fra Oldenburg kendes gennemstikning 9½; nummerstempel 127. Andre nummerstempler er sjældne.

Fig. 4. 4 skilling 1. tryk takket 12. Nummerstempel 113 : Altona(som næsten altid ret uklar).

Der kendes ingen omvendte vandmærker.

2 skilling - 1855:

Lys blå. Nummerstempel 60: Rødby.

Blå. Nummerstempel 1: Kjøbenhavn.

Grønlig blå. Nummerstempel 212: Kjøbenhavn Østbane.(1862).

Mørk blå. Nummerstempel 24: Helsingør. Del af rammestempel "Via Tydskland".

Mørk stålblå. Kombineret nummerstempel 34: Kjøbenhavn Jb. P.

Tryk 1c. Fodpostbrev til Dronningens Tværgade. Afleveret kl. 10 - 27.4.1858. Nummerstempel 1.

4 skilling - 1854 - 59:

* opdeling i 2 tryk, da den ene plade vendes 180 grader midt i trykket.

** fejl - kontroltal 2 tilhørte 2 skillings mærket.

*** 3. maj 1858 udgives første tryk med linieret udfyldning(1858-udgaven).

Der kendes bundtryk på bagsiden af 3. og 5. tryk.

Fig. 4. Kontroltal(4) i nedre venstre kvadrat.

1. tryk. Orangebrun. Nummerstempel 170: Holst. Eisenbahn.

2. tryk. Matorange. Blækannulleret.

3. tryk. Gulbrun. Stumt stempel type 3 - stort punkt.

4. tryk. Lys gulbrun. Nummerstempel 47: Nykøbing F.

5. tryk. Orangebrun. Kontroltal 2. Nummerstempel 122(blå farve): Lütjenburg.

6. tryk. Mørk rødbrun. Bundtryk IIb. Blækannulleret.

Tryk 4. Brev fra Assens 20.9.1857 til Odense. Nummerstempel 7.

8 skilling - 1857:

Mærket adskilles i 2 typer, hvor forskellen på NNV merkurstav er hhv. afstumpet og normal fod.

Fig. 5. Type I og II.

Type I. Gulgrøn. Nummerstempel 51: Odense.

Type II. Gulgrøn. Nummerstempel 17: Fredericia.

Type I. Blålig grøn. Nummerstempel 43: Nakskov.

16 skilling - 1857:

Mærket adskilles i 2 typer, hvor forskellen er punktlinien i øvre højre posthorn, som i type I er forbundet med underkanten af posthornet - i type II er punktlinien fritstående. Type I findes 73 gange i arket og Type II 27 gange.

Fig. 6. Type I og II.

Type II. Grå. Nummerstempel 67: Sorø.

Type I. Violetgrå. Nummerstempel 1: Kjøbenhavn.

Type II. Gråviolet. Nummerstempel 51: Odense.